Arkiv for 'Vejfest'

Vejfesten 2009

lørdag, 29. august 2009 kl. 21:21

D. 15. august blev der igen holdt vejfest på Bavnevængets vendeplads. Festen var arrangeret af Lisa (nr. 22) og Mette og Christian (nr. 20).

Allerede dagen før om eftermiddagen hentede vi partytelt og stole+borde i forsamlingshuset, og  samme aften blev det hele stillet op. Blæsten gjorde dog sit til at øge spændingen om hvor længe teltet nu blev på sin plads.

bjarkesgrill

Lørdag eftermiddag var der arrangeret forskellige aktiviteter som blandede sig med eftermiddags kaffen og det overdådige kagebord. Eftermiddagen igennem kunne man følge Bjarkes grill-kunst hvor en helstegt pattegris havde ladet livet og nu afgav dufte der fik os til at vente aftensmaden med længsel.

vejfest2009-telt

Hen under aftenen var der igen bud efter teltet, og vi måtte stille an med yderligere baduner og sikring. Men trods det havde vi en sjov og hyggelig aften i gode naboers selskab.

Den næste dags formiddag gik de ihærdigste igang med at tage teltet ned og rydde alle spor og tilbage var nu kun minderne og visheden om at Per og Marianne (nr. 10) samt Niels og Christina (nr. 12) med garanti vil gå langt for at skabe en ligeså storslået fest d. 14. august 2010.

Tak for festen – og på gensyn!

Mvh. Jens Ulrik